Hvad er shilajit? 8 potentielle fordele

Shilajit har længe været brugt i ayurvedisk tradition på grund af sit høje naturlige indhold af antioxidanter og mineraler.

Men det er ikke længere kun i Indien, at man tager shilajit, da det ligeledes er begyndt at blive ekstremt populært som kosttilskud verden over, herunder i Danmark.

Det har også betydet, at moderne forskning er begyndt at få øjnene op for shilajits mange potentielle fordele.

Læs videre for at blive klogere på, hvordan shilajit bliver brugt i dag, og hvad forskningen siger om stoffets potentiale.

1. Shilajit og Alzheimers

Alzheimers er en fremadskridende hjernesygdom, der påvirker hukommelse og adfærd. Der findes i dag lægemidler, som kan lindre symptomerne, men der findes ikke en decideret behandling mod sygdommen.

Noget af det, der gør shilajit interessant, er, at det indeholder fulvinsyre, som er en naturlig antioxidant, der ifølge lovende studier potentielt kan have betydning for hjernens sundhed.

Fulvinsyre menes nemlig at kunne hæmme ophobningen af såkaldte tau-proteiner, som i for store mængder kan skade hjerneceller. Samtidig peger forskere på, at fulvinsyre muligvis kan være med til at dæmpe inflammation i hjernen.

Det er endnu for tidligt at sige, om shilajit kan bremse udviklingen af Alzheimers, men de foreløbige resultater er meget interessante.

2. Kronisk træthed - kan shilajit spille en rolle?

Kronisk træthedssyndrom er en kronisk tilstand, hvor man er træt hele tiden, og det bliver ikke bedre af at hvile eller sove. For mange betyder det, at selv små daglige gøremål kan føles uoverskuelige.

Forskere har set en mulig sammenhæng mellem kronisk træthed og problemer med cellernes energiproduktion, altså de såkaldte mitokondrier, der fungerer som kroppens “energikraftværker”. Når mitokondrierne ikke producerer nok energi, kan det føre til, at man føler sig udmattet konstant.

I et studie fra 2012 fik rotter et tilskud af shilajit i tre uger, hvorefter forskerne fremprovokerede symptomer på kronisk træthed ved at lade rotterne svømme i 15 minutter dagligt i 21 dage i træk.

Resultaterne i dyreforsøget viste, at shilajit hjalp med at lindre symptomerne på kronisk træthedssyndrom. Forskerne peger på, at det sandsynligvis skyldes, at de aktive stoffer i shilajit støtter mitokondriernes funktion.

Det er dog vigtigt at understrege, at der stadig er behov for langt mere forskning hos mennesker, men de foreløbige resultater tyder på, at shilajit kan være interessant at undersøge nærmere i forhold til energi og udholdenhed.

3. Shilajit og testosteron

Testosteron er det mandligt kønshormon, der har en direkte betydning for blandt andet sexlyst, muskelmasse, energiniveau og fedtfordeling i kroppen. I Danmark er det desværre et udpræget problem, at man med alderen begynder at opleve problemer med lavt testosteron, der kan give symptomer som træthed, nedsat sexlyst, hårtab eller øget kropsfedt.

I et klinisk studie med mænd i alderen 45-55 fik halvdelen af deltagerne et placebo, mens den anden halvdel fik en daglig dosis af oprenset shilajit i tre måneder. Efter forsøgsperioden viste resultaterne, at gruppen, der havde taget shilajit, havde et højere testosteronniveau end placebogruppen.

Det er dog vigtigt at understrege, at forskningen stadig er i sin tidlige fase, og at der er brug for flere studier, før man kan sige noget endeligt om sammenhængen.

Ikke desto mindre peger de foreløbige resultater på, at shilajit kan være interessant at undersøge nærmere i forhold til mænds hormonbalance.

4. Shilajit og aldring

Som tidligere nævnt indeholder shilajit det aktive stof fulvinsyre, som er en antioxidant med antiinflammatoriske egenskaber.

Antioxidanter hjælper kroppen med at beskytte cellerne mod de frie radikaler, som ellers kan føre til skader og fremskynde aldringsprocesser.

Efter flere studier har forskere derfor en teori om, at shilajit muligvis kan bidrage til at bremse nogle af de forandringer, der sker i kroppen med alderen.

Der er dog brug for flere studier, før man kan sige noget med sikkerhed, men de tidlige resultater gør shilajit meget interessant i et anti-aging-perspektiv.

5. Blodmangel

Jernmangel skyldes ofte, at man enten spiser for lidt jern, mister blod, eller kroppen ganske enkelt ikke er god nok til at optage det. Almindelige symptomer er træthed, svaghed, kolde hænder og fødder samt hovedpine.

Et studie med rotter har givet spændende resultater. Her fremprovokerede man blodmangel hos nogle af rotterne, hvorefter en gruppe fik shilajit-tilskud. Efter 21 dage viste blodprøver, at netop den gruppe havde flere røde blodlegemer og højere niveau af hæmoglobin, som altså er de stoffer i blodet, der transporterer ilt rundt i kroppen.

Forskerne mener, at effekten skyldes, at shilajit potentielt kan hjælpe kroppens mitokondrier, altså cellernes små “energifabrikker”, til at fungere bedre.

Det er stadig tidlige resultater og lavet på dyr, men de foreløbige resultater er meget interessante.

6. Knoglesundhed hos kvinder

Når kvinder rammer overgangsalderen, begynder mange at miste knoglemasse, og det gør knoglerne svagere. Det er helt normalt, men kan øge risikoen for knogleskørhed og brud.

Ifølge et studie fra 2022 kan daglige tilskud med shilajit måske være med til at bremse knogletabet og forbedre knogletætheden hos kvinder efter overgangsalderen.

Hvilket er en rigtig god ting, da stærkere knogler betyder mindre risiko for både knogleskørhed og brud.

7. Hjertesundhed

Flere dyreforsøg peger på, at shilajit måske også har en positiv effekt på hjertet. I et studie testede forskere nemlig stoffets virkning på rotter.

Nogle af rotterne fik shilajit som forbehandling, før forskerne påførte dem en form for hjerteskade ved hjælp af stoffet isoproterenol. Resultaterne viste, at de rotter, som havde fået shilajit i forvejen, havde færre skader på hjertet sammenlignet med de andre.

Det tyder altså på, at shilajit muligvis kan beskytte hjertet mod visse skader, i hvert fald hos dyr. Men det er vigtigt at understrege, at du ikke bør tage shilajit uden at tale med din læge først, hvis du har en kendt hjertesygdom.

8. Fertilitet

Man har ligeledes undersøgt shilajit i forbindelse med mænds fertilitet, og nogle forskningsresultater indikerer en mulig positiv effekt.

I et mindre studie fik 60 mænd med fertilitetsproblemer et kosttilskud med shilajit to gange dagligt i 90 dage.

Ved forsøgets afslutning havde over halvdelen af deltagerne en øget total sædcelleproduktion, og en mindre andel oplevede også forbedret sædmotilitet, altså sædcellernes evne til at bevæge sig, hvilket er afgørende for befrugtning.

Selvom resultaterne er lovende, er det vigtigt at understrege, at der er tale om et enkelt studie med få forsøgspersoner.

Der er derfor behov for mere omfattende forskning, før man med sikkerhed kan sige, at shilajit kan hjælpe mænd med nedsat fertilitet.

Er det sikkert at tage shilajit hver dag?

Der findes ikke en officielt fastsat øvre grænse for dagligt indtag af shilajit, og derfor anbefales det altid at følge den dagsdosis, der står på det enkelte kosttilskud.

Derudover betragtes shilajit som et naturligt og generelt sikkert tilskud, så længe det er forarbejdet og renset korrekt.

Rå shilajit kan nemlig indeholde tungmetaller, svampesporer og andre forureninger, der kan gøre dig syg. Derfor bør man altid vælge et produkt, der er renset og godkendt til salg i EU.

Man bør ligeledes undgå at tage shilajit, hvis man har bestemte blodsygdomme som seglcelleanæmi, hæmokromatose (for meget jern i blodet) eller thalassæmi.

Generelt bør man rådføre med egen læge, inden man tager et kosttilskud, hvis man er gravid, ammer, tager medicin eller er under medicinsk udredning, hvilket også er tilfældet med shilajit.